onsdag den 10. september 2014

DIY: Coasters

Er I vokset op i et hjem med ølbrikker under alle glas? Det er jeg ikke, men det er min bedre halvdel til gengæld. Han synes, at det er verdens bedste idé med coasters på sofabordet, men jeg har haft lidt svært ved at vænne mig til det. I starten brugte vi nogle firkantede brikker fra Trip Trap, men ærlig talt syntes jeg ikke de var særlig flotte. I stedet begyndte jeg at lave mine egne. Når man selv har bestemt hvordan de skal se ud, så er de faktisk også nemmere at huske at bruge - hvertfald for mig. Så i dag vil jeg vise jer en nem måde at lave jeres egne coasters på. 


I skal bruge:
perler (jeg brugte mini hama perler)
perleplade
korkbrikker (kan fås billigt i bl.a. Bilka)
strygejern
bagepapir
limpistol

Allerførst gælder det om at finde farver og design til sine coasters. Jeg brugte et billede af en hjort jeg fandt på her, men et geometrisk mønster ville også være flot. Især Pinterest bugner med forskellige perle-designs og coaster idéer, så man kan hurtigt finde noget der passer til ens smag. Jeg lavede selve billedet af hjorten først, og fyldte så ud med perler indtil det blev på størrelse med korkbrikkerne jeg havde købt.





Når designet er færdig skal det stryges, så perlerne smelter sammen. Læg bagepapiret over perlepladen med perlerne og stryg perlerne med rolige bevægelser, indtil perlerne er smeltet jævnt og hænger sammen. Lad dem køle i et enkelt minut, inden du fjerner perlerne fra pladen. Derefter kan du hurtigt og nemt lime din fine perleplade på kirkbrikken med en limpistol, og så har du allerede din første coaster. (Fordi jeg brugte mini hama perler var det svært at få dem til at smelte helt jævnt, da
det lige pludseligt går hurtigt. Pas på ikke at holde strygejernet for længe ved kanterne, da de yderste perler ellers bliver helt flade.)


Det kan være en god idé at placere din coaster i spænd, fx under en tung bog, umiddelbart efter at have limet perlerne på korkbrikken. Det sørger for at din coaster bliver flad, og at limen ikke buler. Ujævne coasters er ikke helt så effektive som fine flade coasters.



Så er der blot tilbage at nyde en kop kaffe med din nye coaster under!

// Lea


0 kommentarer:

Søg i denne blog

Om Bloggen

I tænker måske, hvad står MTOTFLS for? Det er egentlig ret simpelt. M står for mandag, T for tirsdag, O for onsdag osv.

Bloggen er en livstilsblog med en blanding af DIY, opskrifter, fotografering og andre ting vi får vores hverdag til at gå med.

Etiketter

Opskrift (103) inspiration (53) DIY (52) bagværk (37) Jul (26) Dessert (25) Kage (22) aftensmad (22) sommer (18) Efterår (17) Efterårsmad (17) Snack (17) Advent (16) Morgenmad (16) indretning (13) chokolade (11) Hækle (10) Foto (9) Garn (9) julepynt (9) forår (8) guide (8) sommermad (8) æbler (8) Gaver (7) Papir (7) naturensspisekammer (7) brunch (6) forret (5) Brombær (4) Hasselnødder (4) Rejse (4) frokost (4) varme drikke (4)

Følg os på Bloglovin'


Følg os på Instagram

Pin it!

Om os

Om os
Lea & Ann
Leveret af Blogger.