mandag den 27. oktober 2014

DIY: Hæklet pandebånd



Kan I huske Anns strikkede pandebånd? Jeg fryser let om ørene, så jeg tænkte at jeg ville gøre hende kunsten efter, men som jeg har nævnt tidligere er jeg bare ikke super vild med at strikke - derfor hæklede jeg et pandebånd i stedet. 


Du skal bruge:
- uldgarns
- hæklenål str. 6 mm
- saks

Til dette pandebånd skal der hækles to separate stykker - selve pandebåndet og en lille lap til at sætte rundt om foran. Start med selve pandebåndet, ved at hækle nok luftmasker til at nå rundt om dit hoved. Jeg endte på 47 luftmasker. Når du er tilfreds med længden (altså omkredsen af dit hoved) hækler du en ekstra luftmaske, så du kan vende. Hækl derefter 1 dobbelt stangmaske i hver luftmaske. Fortsæt hele vejen hen.  


Når du når til enden hækler du en luftmaske og hækler derefter videre igen med dobbelt stangmasker. Jeg endte med at hækle 6 rækker for at få en bredde på 10 cm. 




Den lille lap hækles på samme måde. Jeg startede med 8 luftmasker, 1 luftmaske til at vende, og så 8 rækker med dobbelt stangmasker. Hæft de løse ender.


Hækl (eller sy) dit pandebånd sammen og hæft de løse ender.


For at lave en rynke midt på pandebåndet (gør det evt. over syningen, så bliver den nemlig skjult) stikker du din hæklenål igennem pandebåndet som vist på billedet nedenfor, trækker en snor igennem og binder en knude. 



Klip enderne af snoren af. Vend nu vrangen ud på dit pandebånd. Tag din lille lap og placer rundt om rynken, med enderne ud mod dig selv.


Hækl (eller sy) din lille lap sammen.


Hæft enderne.


Vend vrangen på dit pandebånd indad igen, og du er færdig. 


Valgfrit: skynd dig at tage dit pandebånd på og gå en tur udenfor, så alle kan se dit fine, nye projekt. 




// Lea


0 kommentarer:

Søg i denne blog

Om Bloggen

I tænker måske, hvad står MTOTFLS for? Det er egentlig ret simpelt. M står for mandag, T for tirsdag, O for onsdag osv.

Bloggen er en livstilsblog med en blanding af DIY, opskrifter, fotografering og andre ting vi får vores hverdag til at gå med.

Etiketter

Opskrift (103) inspiration (53) DIY (52) bagværk (37) Jul (26) Dessert (25) Kage (22) aftensmad (22) sommer (18) Efterår (17) Efterårsmad (17) Snack (17) Advent (16) Morgenmad (16) indretning (13) chokolade (11) Hækle (10) Foto (9) Garn (9) julepynt (9) forår (8) guide (8) sommermad (8) æbler (8) Gaver (7) Papir (7) naturensspisekammer (7) brunch (6) forret (5) Brombær (4) Hasselnødder (4) Rejse (4) frokost (4) varme drikke (4)

Følg os på Bloglovin'


Følg os på Instagram

Pin it!

Om os

Om os
Lea & Ann
Leveret af Blogger.